Om os

Vi er en familie bestående af 2 voksne. Per og Bente. Vores børn er fløjet fra reden for længst. For 6 år siden fik vi aflivet vores dejlige dansk/svenske gårdhund, Ronja, som var blevet 16½ år. Vi skulle ikke have hund mere, for man er jo så afhængige af sådan et lille pus. Nu skulle vi til at rejse, uden at skulle tænke på at få hunden passet.

Men - der var ikke gået en måned, så kunne vi ikke klare det længere. Vi måtte have en hund. Det skulle bare ikke være en erstatning for Ronja, så derfor skulle vi have en helt ny race. Vi læste om alle racerne i bøgerne, fandt 3 racer, som vi syntes var noget for os, og så tog vi på udstillinger, for at se dem i levende live.

Vi endte hos Kooikerhondjen. Den har en god størrelse, den gø'r ikke så meget, den har et roligt temperament, den er klog og meget venlig. I slutningen af februar 2000 kunne vi så hente Smilla (som egentlig hedder Caprice). Hun var da 12 uger. Siden den dag har Kooikeren taget os med storm, og vi er glade for, at vi lærte racen at kende.

Bente gik til hvalpemotivation med hende, og blev så begejstret for træningen, at hun har uddannet sig til hvalpeinstruktør inden for DKK.

På et af kurserne, så hun en hvalp af en Coton de Tulear, og så måtte hun jo eje sådan en hund. Så vi købte Malou i maj 2001. Hun viste sig desværre hurtigt, at have dårlige hofter. Hun har en hofte B og en hofte D. Så der sluttede drømmen om at lave hvalpe på hende.

I 2001 tog Bente opdrætteruddannelsen. Den kan anbefales, hvis man vil til at avle på sin hund. I  juni 2002 fik Smilla et kuld hvalpe, hvoraf vi beholdt  Dina.

Både Dina og Smilla er bærere af Von Willebrands sygdom, så da der i januar 2003 blev avlsforbud mod bærere, havde vi pludselig 3 hunde, som vi ikke kunne avle på.

Derfor måtte vi lige hente Olga (hun hedder Morolga) i november 2003.

Bente begyndte at gå til klikkertræning med Olga og Dina, og det blev hun så begejstret for, at hun har uddannet sig til klikkerinstruktør.

Vi bor i et hus i Greve, men er, al den tid vi kan, i vores sommerhus syd for Køge. Her er der skov, strand og marker, hvor vi kan gå med vores hunde. Vi har en have, hvor de kan boltre sig, og hvor Bente kan pleje sin anden hobby, blomster. Selv om vi har 4 hunde, har vi også en flot have. Hundene har hurtigt lært hvilke bede, de absolut ikke må gå i, og hvilke de må gå forsigtigt i.